"Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre." (Joh.17:4)

Jesu Kristi død er selve Guds sinds optræden i historien. Der er ikke
plads til at betragte Jesu som martyr; hans død var ikke noget, der
skete med ham, og som kunne have været afværget. Hans død var selve
årsagen til, at han kom.

Byg ikke din prædiken om tilgivelse på det, at Gud er vores Far, og at
han vil tilgive os, fordi han elsker os. Det er i modstrid med Jesu
Kristi åbenbarelse af Gud; det gør korset overflødigt og forløsningen
til "stor ståhej for ingenting." Når Gud virkelig tilgiver synd, er det
på grund af Kristi død. Gud kunne ikke tilgive mennesker på nogen anden
måde end ved hans Søns død, og Jesus er ophøjet til at være Frelser på
grund af sin død. "Vi ser Jesus... for sin lidelse og døds skyld kronet
med herlighed og ære" (Hebr.2:9).

Den stærkeste sejrtone, der nogensinde lød i ørerne på den forbavsede
verden, var den, der klang fra Kristi kors: "Det er fuldbragt." Det er
det sidste ord i menneskets forløsning.

Alt, hvad der ringeagter eller udsletter Guds hellighed ved et falsk
syn på Guds kærlighed, er usandt overfor den åbenbaring af Gud, der er
givet os ved Jesus Kristus. Lad ikke den tanke få rum, at Jesus stillede
sig på vores side mod Gud på grund af medlidenhed, at han blev en
forbandelse for os på grund af medfølelse med os. Jesus Kristus blev en
forbandelse for os ifølge en guddommelig beslutning.

Vores part i at klarlægge forbandelsens frygtlige betydning er synds-
erkendelse; evnen til skam og anger er givet os af Guds store nåde.
Jesus Kristus hader det onde i mennesket, og Golgata er målestokken for
hans had.

(Uddrag af andagtsbogen "Alt for Ham", af Oswald Chambers, 1935. Originaltitlen er "My Utmost for His Highest". Scadinavia, 2004.)