"...af andet end vor Herre Jesu Kristi kors..." (Gal.6:14)
Hvis du vil kende Guds kraft (dvs. Jesu opstandelsesliv) i din skrøbelighed, må du grunde over Guds tragedie. Tag afstand fra den navlebeskuende gransken af dine åndelige symptomer og ret blikket mod Guds tragedie, og i samme øjeblik vil Guds kraft være i dig. "Se på mig", søg den objektive kilde, så vil den subjektive kraft være der.
Vi mister kraft, når vi ikke fokuserer på det rigtige. Korsets budskab resulterer i frelse, helligelse, helbredelse osv., men det er ikke resultaterne, vi skal prædike. Vi skal prædike Jesus Kristus, og det som korsfæstet. Forkyndelsen af Jesus vil have sin virkning. Koncentrere dig om Guds midtpunkt i din prædiken, og selvom din menighed tilsyneladende ikke bemærker det, vil de ikke være de samme bagefter. Hvis ordene kommer fra mig selv, er min tale ikke af større vigtighed for dig, end din tale er for mig; men hvis jeg taler Guds sandhed, vil du møde den på ny, og det vil jeg også.
Vi må koncentrere os om den store åndelige kraftkilde, korset, for at holde os i forbindelse med det midtpunkt, hvor al kraften findes, så vil kraften blive sluppet løs. I møder om helliggørelse og åndelige erfaringer er der en tendens til at der ikke bliver fokuseret på Kristi kors, men korsets virkninger.
Man kritiserer kirkernes svaghed idag, og kritikken er berettiget. En af grundende til svagheden er, at man ikke har koncentreret sig om den åndelige kraft; vi har ikke grundet nok over Golgatas tragedie eller over forløsningens betydning.