"...ved ham er verden korsfestet for mig, og jeg for verden."(Gal.6:14)

Hvis jeg grunder over Kristi kors, bliver jeg ikke en selvoptaget pietist, interesseret i min egen hellighed; jeg fokuserer mine interesser på det, som er Jesu Kristi interesser.

Jesus var ikke eneboer eller asket, han lukkede sig ikke ude fra menneskers selskab, men indvendig var han løst fra det hele tiden. Han var ikke fraværende, men han levede i en anden verden. Han levede så meget i den almindelige verden, at de religiøse ledere kaldte ham for en fråser og dranker. Jesus tillod aldrig noget at skubbe hans åndelige energi væk fra det væstenlige.

Det er et vrangbillede af indvielse, når man afskærer sig fra en masse ydre ting i livet i håb om på den måde at kunne samle åndelig energi til senere brug. Det er en håbløs fejltagelse. Guds Ånd har spoleret synden for en hel masse mennesker, og dog er der ingen frigørelse, ingen fylde i deres liv.

Den slags kristenliv, vi tit møder idag, er helt forskelligt fra den stærke og sunde hellighed i Jesus Kristi liv. "Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde." (Johs. 17:15). Vi skal være i verden, men ikke af verden; vi skal leve afskåret fra verden i det indre, ikke i det ydre.

Vi må aldrig lade noget komme ind og skubbe vores åndelige energi væk fra det væsentlige. Det er os, der må holde fast i vores åndelige fokus, det er Gud, der helliggør; og vi må bevidst beslutte at være optaget af det, som Gud er optaget af. Nøglen til at træffe et vanskeligt valg er at stille det spørgsmål: "Er det den slags, som Jesus er optaget af, eller som den antiskristelige ånd, er optaget af?"

(Uddrag af andagtsbogen "Alt for Ham", af Oswald Chambers, 1935. Originaltitlen er "My Utmost for His Highest". Scadinavia, 2004.)