"I ham har vi... tilgivelse for vore synder." (Ef. 1:7)

Vogt dig for kun at se det dejlige syn af Guds fadersind: Gud er så mild og kærlig, at han selvfølgelig vil tilgive os. Den følelse har ingen som helst plads i Det Nye Testamente.

Det eneste grundlag, hvorpå Gud kan tilgive os, er Kristi kors' frygtelige tagedie; at bygge tilgivelse på noget andet grundlag er ubevidst blasfemi. Det eneste grundlag, hvorpå Gud kan tilgive synd og genindsætte os i sit velbehag, er gennem Kristi kors og ikke på nogen anden måde. Tilgivelse, som er så let at modtage for os, kostede dødskampen på Golgata. Det kan lade sige gøre at modtage syndernes forladelse, Helligåndens gave og vores helliggørelse i en enkel tro og så glemme, hvor uhyre meget det kostede Gud, at det alt sammen kunne blive vores.

Tilgivelse er det guddommelige nådeunder; det kostede Gud Jesu Krist død på korset, før han kunne tilgive synd og samtidig forblive en hellig Gud. Accepter ikke et syn på Guds fadersind, der sletter forsoningen ud.

Guds åbenbaring er, at han ikke kan tilgive; han ville gå imod sin egen natur, hvis han gjorde det. Den eneste måde vi kan få tilgivelse, er ved at blive ført tilbage til Gud ved forsoningen. Guds tilgivelse er kun naturlig på det overnaturlige område.

I sammenligning med syndsforladelsens under, er oplevelsen af helliggørelse en lille ting. Helliggørelse er ganske enkelt det vidunderlige udslag af, at vi har fået vores synd tilgivet; med det, der åbner den dybeste kilde til taknemmelighed hos et menneske, er, at Gud har tilgivet synd. Paulus kom aldrig over det. Når først du forstår alt, hvad det kostede Gud at tilgive dig, vil du blive holdt fast som i en
skruestik af Guds kærligheds tvang.

(Uddrag af andagtsbogen "Alt for Ham", af Oswald Chambers, 1935. Originaltitlen er "My Utmost for His Highest". Scadinavia, 2004.)